DEN GRØNNE KATEDRAL – forslag til ny kirke i Trondheim

Bygningens komposition består af 4 hovedvolumener: En base og 3 højere volumener; kirkesalen, sognegården og klokketårnet. Derudover etableres et ‘negativt’ volumen i form af en gårdhave, der er integreret i bygningskomplekset. Gården giver bygningen en helt særlig karakter, da det grønne på denne måde kommer ‘ind’ i huset. Typologien er velkendt fra klassiske atriumgårde og klosterbyggerier.

På taget af basen etableres ‘Det Grønne Laboratorium’ som en offentligt tilgængelig nyttehave med fokus på dyrkning og bæredygtighed.

Kirkerummet er udformet som et kvadrat, hvortil birum og sideskibe er tilknyttet. Den sydvendte facade åbner sig i stueplan mod ‘Skovrummet’ – et kontemplativt haverum, hvor det er muligt at afholde gudstjenester eller andre kirkelige aktiviteter i det fri. Alteret er placeret som en niche i forlængelse af kirkerummet på husets øst-vest-akse.

Kirketorvet er ‘hovedpulsåren’, der skaber en visuel og fysisk forbindelse mellem de enkelte rum og funktioner. Det er også her, man kommer ind i huset – enten via hovedindgangen mod syd eller fra den sekundære indgang mod nord. I tilknytning til Kirketorvet etableres køkken, toiletter og garderobe mm.

Klokketårnet er placeret ved nordindgangen og bruges også som trappe- og elevatortårn, der giver adgang til kirkerummets galleri samt adgang til tagterrassen, der ligger på første sal. Derudover undersøges det, om tårnet også kan bruges til ventilation retur fra Kirkestuen.

På østsiden af ​​gårdhaven ligger menighedslokalet. Det er muligt at åbne lokalet op, så det er i åben forbindelse med gårdhaven.

Type:  Åben arkitektkonkurrence

Status: Afsluttet maj 2023

Luk menu