VÆKSTHUSET

Udgangspunktet for opgaven er bygherrens ønske om at bygge 2  kontorlænger i 2 etager med et samlet etageareal  på. 2.400 m2 

Idé: De 2 længer bindes sammen af et fælles væksthus, på den måde får man med få ekstra midler et mere spændende hus end hvis man placerede de 2 længer som 2 selvstændige enheder.

Fælles funktioner som toiletter, depot, tekøkkener, print, kopi og garderober – samles i 2 kerner der placeres i relation til væksthuset – på den måde får man skabt et levende miljø i og omkring væksthuset – som var det et lille torv og kontorområderne bliver mere uforstyrrede. Kernerne er trukket lidt fri af søjlestrukturen så der dannes en arkade. Adgang til toiletter/ print-kopirum vender ud til denne arkade

Længerne kan nemt opdeles i flere lejemål – med adgange til lejemål på hver side af kernerne. Lejemål deles om fællesfunktioner og der kan evt. etableres yderligere kerner hvis det bliver nødvendigt. (se plantegning). Længerne knækker lidt – på den måde bliver bygningen mere åben og inviterende og det skaber lidt mere rumlig variation indadtil.

Konstruktioner: Huset består af rammer af limtræ og væg og dækelementer af CLT – krydslamineret træ. Konstruktionen bæres i ydervæggene – og etagedækket skal have lidt hjælp i form af en langsgående drager der hviler af på søjler og de indvendige kerner, men ellers kan rummene frit indrettes.

Type: Bebyggelsesforslag udarbejdet i samarbejde med H+ Arkitekter

Status: Igangværende

Luk menu