NÆRUM ERHVERVSBY - NY RAMMELOKALPLAN
Rudersdal Kommune har i 2016 fået udarbejdet en visionsplan for omdannelsen af Nærum Erhvervsby. Visionsplanen er sammen med Peer Frank Planlægning og Friedberg Arkitekter omsat til et lokalplangrundlag. Vi har undersøgt, hvor meget der kan bygges på de enkelte grunde i form af volumenstudier og rummelige visualiseringer. Vi har interviewet ejere og lejere i området.
Lokalplangrundlaget fastsætter beliggenheden af en bylivsrygrad, som forbinder Nærum Hovedgade, Nærumvænge Torv og Nærum Station. Langs bylivsrygraden fastsættes anvendelsen til caféer, spisesteder, tech-bibliotek, showrooms, eller iværksætterfaciliteter, for at skabe byliv på alle tider af døgnet.
Forslag til rammelokalplan fastlægger anvendelsen af delområder og sikrer, at udformning af ny bebyggelse tager udgangspunkt i Nærums særlige karakter med de karakteristiske sadeltage. Forslag til rammelokalplan sikrer, at området fremstår grønt bl.a. ved at udpege eksisterende store træer som bevaringsværdige, at udlægges grønne arealer langs vejene og samle parkering i parkeringshuse
Type: Rammelokalplan
Projektet er udført i samarbejde med Friedberg Arkitekter og Peer Frank Planlægning
Vium Arkitekter har bistået med grafisk arbejde, volumenstudier og 3d visualiseringer
Status: Afsluttet februar 2021