MJØSA
Dette projekt er tænkt som et pilotprojekt for tegnestuen. Udgangspunktet er en konkret lokalitet i Norge, ca. 1 time nord for Oslo, men projektet vil fint kunne tilpasses til andre lokaliteter også.
Ambitionen er at forene et højt designniveau med godt håndværk og bæredygtighed. I Danmark vil tagfladen kunne monteres med solceller der er integreret i tagfladen og det vil også være muligt at DGNB certificere byggeriet. Afhængigt af lokaliteten vil det være muligt at opføre hytten på et skruefundament, således at det undgås at anvende beton til fundamentet.
Hyttekonceptet vil blive bygget med CLT elementer (krydslamineret træ) som rummer en fornyelse af den klassiske tømmerkonstruktion og giver meget stor designfrihed. Clt er uovertruffent ift. statik og giver samtidigt et meget godt indeklima både mht. lyd og luftfugtighed. Clt elementerne er isolerende hvorfor det også er muligt at mindske isoleringstykkelser ift. tunge vægge.
Type: Konceptudvikling/ pilotprojekt
Bygherre: Privat
Status: Igangværende