JERNBANEGADE 1
- Et studie i udvikling af den gamle jernbanestation i Christiansfeld

Dette udviklingsstudies formål er at se på mulighederne for at etablere faciliteter for børn og unge på matriklen. Ydermere er det et ønske at der ved omdannelse af området, kan tages udgangspunkt i det historiske jernbanemiljø, med jernbanetracéet placeret syd for bygningen. 

Overordnet set arbejdes der med at etablere et aktivitetsområde for børn og unge i den sydvestlige del af grunden – hvor der i dag er p-pladser og en forplads ud mod Kongensgade. Nogle af studierne ser på muligheden for at kombinere nyt og gammelt og andre af studierne går ud på at genskabe stationsområdet i en mere oprindelig form. Den overordnede ambitionen er at kunne transformere bygninger og udearealer med respekt for det historiske, samtidigt med at det er tilstræbt at arealerne kan bruges til hverdagsformål med uformelle rekreative tilbud til alle aldre, dog med hovedprioriteten på børn og unge. Dertil er det et ønske at området også viser noget om jernbanens historie – som også har dannet inspiration til pladsens indretning og aptering.

Type: Arkitektrådgivning 
Bygherre: Ugeavisen Udfordringen
Status: Igangværende

Luk menu